Tilbud i København

Hvor finder du de bedste tilbud i København? Der findes en side som samler de absolut bedste tilbud københavn så du kan nyde uden at skal have den store pengepung op af lommen. Du sparer en masse penge ved at handle gennem denne side og jeg vil gerne dele den med dig.

Du skal gå ind her hvis du er interesseret i at opleve tilbud københavn og selv spare en masse penge på alt fra mad, oplevelser, velvære og seje produkter til dig selv om dem du holder af.

Snyd ikke dig selv for store rabatter, det er et besøg værd.

Den gode stil

Som kvinde føler jeg tit, at mit tøjskab aldrig bliver fuldendt. Og jeg tror bestemt ikke, at jeg er alene! Medierne fylder os med forslag til, hvad der er “den perfekte stil” og “den perfekte basisgarderobe”, men er stil ikke individuel? Især damebladene bruger mange regnskove på at forklare os, hvordan man skal se ud og hvad der er det næste inde for modeverdenen. Selvom jeg lidt synes, at det er noget fis, så falder jeg i igen og igen – køber skidtet og bliver overbevist om, at jeg  eje nogle af de fine outfits, de præsenterer.

Nogle af de kvinder med bedst stil, er de kendte. De skal altid være klar på at blive fotograferet og stå klar med smil på læben og det rigtige tøj på. En kvinde jeg altid synes er velklædt og udstråler selvsikkerhed samt kvindelighed er Scarlett Johansson. Hun er kommet med nogle tips til, hvordan man får en god stil. Og de handler ikke så meget om tøj men mere om generel personlig stil! Jeg har plukket mine yndlings ud, som jeg forsøger at leve efter:

  • Dyrk motion
  • Vær naturlig
  • Vær dig selv
  • Tag altid din make-up af
  • Hold håret sundt
Som du nok kan se, synes jeg bedst om sund, naturlig stil :-)

Medina? For tynd eller for lækker?

Den danske popsangerinde Medina er yderst populær og optræder ofte til store shows, til “Grøn Koncert”, “Fredagsrock” og egne koncerter. Folk i alle aldersgrupper elsker hende – og hader hende. Det danske folk er nemlig temmeligt splittede, er hun for tynd, er hun lækker, laver hun god musik, kan hun overhovedet synge?

Det hele startede i 2008 da hun med sin single “Kun for mig” strøg ind på toppen af de danske hitlister og efterfølgeren “Velkommen til Medina” ligeså. De to næste singler fra hendes debutalbum fik ligeså stor succes og lå som 2 på den danske singlehitliste. Året efter udgav hun en engelsksproget version af albummet “Velkommen til Medina” – albummet fik stor succes i Tyskland. Hun har desuden vundet to MTV Europe Music Awards.

Altså må man konkludere, at der på ingen måde er nogen tvivl om, at mange publikum og professionelle i musikbranchen har accepteret hende og at hun er vældig populær. MEN! Der har også floreret mange rygter om stoffer og anoreksi – hun er et klart modeikon for mange unge piger, men runder også nogle gange det lidt for slanke hjørne, er det ansvarligt? Det er en spændende debat og jeg selv har ikke helt valgt side endnu. Hvad synes du?

Ham der lykke…

”Gud hvor har jeg det skønt! Det her er en drøm, og jeg lever den. Jeg må være dét, man kalder for lykkelig.” Den tanke fik jeg, mens jeg solede mig på min tagterrasse. Solen bagte på mig, mens jeg lå og tænkte over mig selv, mit liv & dem jeg elsker allerhøjst.

Det der med lykke; Hvad er definitionen af at være lykkelig? hvordan ved man, at man er lykkelig? Hvordan bliver man det? Hvorfor bliver man det? Hvem er den person, der har skabt dette ord, der gør, at rigtig mange mennesker glemmer at værdsætte de små ting i hverdagen, mens de jagter den lykkefølelse, som de fleste faktisk slet ikke kender?

Personligt tror jeg, at man skal glemme, hvad alle andres definition er og have sig selv i centrum. Hvad er det rigtige for mig? Fuldstændig som den samme ide jeg har mht. forhold. Jeg har en ide om, at hvis man evigt søger det perfekte alting, samtidig med man ærgrer sig over, at man ikke har den perfekte hverdag, det perfekte forhold m.m., så bliver man aldrig tilfreds.

Min definition af lykke er dén dag, man føler sig tilfreds med den, man er, det man har, det man gør, og i den grad også når man gør dét, man selv har lyst til og føler er rigtigt; i stedet for at leve i skyggen af, hvad andre mener, er den rigtige måde. Jeg tror, man er lykkelig, når man anerkender og er tilfreds med sig selv. Tilfredshed må skabe en form for glæde. Først dér tror jeg, man er på vej til at blive det gladeste menneske i hele verden. Hvad er din definition af lykke?

Amerikanske klichéer

”You’ve got mail, Storbydrømme, Pretty Woman, 10 things i hate about you, Coyote Ugly, Love actually, Vild med mary” og så videre. Tøsefilm. Jeg elsker dem. I 1½ time er jeg forelsket i den mandlige hovedrolle og får et sug i maven hver gang, de får hinanden.

Amerikanske tøsefilm med den ene klicheversion efter den anden af kærlighedshistorier. Jeg elsker dem. Lige nu gennemlever jeg min helt egen. Ja, mit liv er lige nu en stor lækker kærlighedshistorie. I bedste Sex and the City var jeg med damerne ude og få en Cosmo en varm lørdag i juli. Her møder jeg denne flotte høje mand, som jeg allerede ved første øjekast ved, skal være faderen til mine børn. Efter en times tid bliver vi væk fra hinanden, og jeg måtte desværre se i øjnene, at jeg ikke skulle se mere til denne mand igen.

Skæbnen ville dog noget andet. Jeg har heldigvis opdateret mine facebook-oplysninger så godt, at den søde mand kunne finde mig ved blot at søge efter mit ret almindelige navn og min by.

Nu, halvanden måned senere, er han og facebook det bedste, der nogensinde er sket for mig.